Resdagboken

Cykelture og månebjerg

Wednesday 1 August 2018 Yangshuo, Guilin, Guangxi, China
  • 77 Views
  • 0 Comments
Report

Vi spiser morgenmad på hotellet. Det er veltilberedt vestlig morgenmad skyllet med med juice, the og vand. Vi sidder i gårdhaven og spiser. Vejret er godt og vi lejer fire cykler på hotellet og får et overordnet kort med hvor de tegner ruten til moonmountain. Kortet viser sig hverken at indeholde alle veje eller at være målfast, men den første del af turen går fint. Vi cykler forbi folk som arbejder i marken og en mand som kommer gående med en bøffel. Vi finder da også frem til månebjerget, som vi bestiger. Det er ikke varmere idag end de andre dage, tilgengæld er det utroligt fugtigt. Det føles som at gå rundt i Randers regnskov. Det er imponerende da vi når op til toppen af stien. Bjerget har et stort hul i toppen, som ligner månen på afstand, og som man kan gå igennem. Udsigten over det flade landskab med de karakteristiske bjerge stikkende op er også god herfra. Både på toppen og for foden af bjerget flokkes ældre damer som vil sælge vand og samle plastik. Det er sjovt nok ofte ældre dame som vi ser sælge vand. 

På vej ned af bjerget møder vi fire danskere som er på vej op. Vi falder i snak og ender med at stå ret længe der på stien. Tilsidst aftaler vi at mødes på vores hotel om aftenen til aftensmad og så snakke videre der. 

​​​Efter at have købt noget mere at drikke cykler vi videre for at se et berømt kæmpe manyan træ. Kronen dækker et område på 1.000 m2 og det er imponerende at se hvordan træet har sat nye rødder ned når grenene er for langt fra stammen. Ellers er det ikke meget at se det, så vi beslutter at cykle hjem mod svømmebassinet. Det er gået op for os at vi har taget en lille omvej på vej derover, så nu vil vi tage den kortere vej tilbage. 

Det er øjensynligt nemmere sagt end gjort. Der er mange flere veje og stier i virkeligheden end der er på vores kort. Vi cykler derud af i middagsheden, og får selvfølgelig drejet forkert. Vi skal krydse en biflod og selve floden, og vi får drejet efter den første flod. Vi ender helt ude ved en biflod hvor det kun er marker og ikke mere sti. Vi vender tilbage til hvor vi sidst var sikre på hvor vi var og prøvet igen. Denne gang er vi klar over vi skal finde frem til den næste bro. Vi cykler rundt i en lille landsby uden gadenavne og kan ikke finde ud af hvilken af de mange veje er den som fremgår af kortet. Alle de andre veje er ikke vist på kortet. Tilsidst spotter vi en lille gruppe med en guide som cykler afsted. Vi følger dem og ganske rigtigt, de skulle også krydse floden. Så drejer vi til venstre som der er tegnet ind på kortet for at konstatere at den vej siden er blevet lukket. Tilbage igen til hvor vi drejede, op på hovedvejen og så fandt vi ind på et stykke af den sti vi fulgte om morgenen. 

Tilbage på hotellet tog Jacob cyklen ned til en butik i nabobyen for at købe drikkevarer inden vi afleverede cyklerne og fik noget mere at drikke og tager et velfortjent bad. 

Danskerne som vi mødte på bjerget kommer over og mødes med os til aftensmad og vi har en rigtig hyggelig aften alle sammen. Det er over midnat før de cykler tilbage til deres eget hotel .

Maren, Jacob, Hjalte Og Merle
Last active at - from Klokkerholm, Denmark
subscribe

Get updates by email

Enter your name and email address, you will receive an email every time any of the following members update their trip.

Close

Log into Facebook

Forgot Password? Register
Close

Register