Resdagboken

Marens fødseldag og den kinesiske mur

Monday 9 July 2018 Beijing, China
  • 31 Views
  • 0 Comments
Report

Kl. 7.10 om morgenen er der afgang fra hotellet. Det giver os lige tid til at gribe lidt morgenmad i restauranten som åbner kl. 7.

Trætte sidder vi lidt efter i en stor bus på opsamlingstur gennem Beijing. Det varer ikke længe inden vi sover ligesom de fleste andre passagerer. 

Omkring kl. 11 er vi fremme ved foden af bakken hvor vi skal op på muren. I bedste asiatiske stil stilles vi op på række og ledes af en guide med et flag. Hun skynder konstant på gruppen, men tilsidst har vi fået vores billetter og er sluppet løs på egen hånd.

For at nå at se mest muligt bestemmer vi os for at tage gondolliften op til et tårn og tage en bobslæde ned fra et andet tårn. (Det sidste dog også fordi det skulle være rigtigt sjovt).  Gondolliften havde desværre problemer og køen var enorm, så klokken er næsten 12 før vi er oppe på selve muren. Hvor et imponerende syn møder os!

Til at starte med er der fyldt med gæster, men da regnen tager til bliver der mere tomt. Desværre gør regnen også at det er svært at se ret langt. Måske vi skulle have valgt en anden dag end Marens fødseldag til at besøge muren... 

Den kinesiske mur er dog bestemt et besøg værd også i regnvejr. Det er et imponerende bygningsværk.
Desværre var bobslædebanen lukket pga regnvejr, så vi tog stoleliften ned i stedet for.

Til frokost blev vi sat ved runde borde hvor maden stod på en drejelig del midt på bordet. Så deltes alle 10 ved bordet om de mange forskellige retter som personalet blev ved med at komme med. Det var noget for enhver smag. (Også tangsuppe, som specielt den australske dreng var begejstret for).

På vej tilbage til hotellet blev vi sat af ved den Olympiske by hvor vi tog nogle billeder inden vi tog undergrunden tilbage til hotellet.

Efter et bad, mødtes vi på drengenes værelse hvor Maren fik gaver. Tak for kortet og flaget mor og far :) 

Maren havde bestemt vi skulle have Peking And til aftensmad og det blev nydt på en restaurant med specielle i disse ænder. Det var utroligt godt og vi gik alle glade fra aftensmaden. (Det danske flag var med på bordet). 

Vel tilbage på hotellet fik vi besked om at hotellet havde en overraskelse til Maren i baren. Overraskelsen var halvanden liter champagne og chips, bare til os! Så blev der skålet og spillet hjerterfri i baren. 

(Champagnen var mere som en Asti og kun på 5 % alkohol, så den faldt godt i vores smag). Halvanden liter var dog for meget oven på alt den gode mad, så resten gav vi til andre gæster.

Maren: Jeg kan desuden se at der kommer mange hilsner på facebook, tak for det. Dem må jeg læse når jeg kommer hjem :)

Tak for en god fødseldag :)

Maren, Jacob, Hjalte Og Merle
Last active at - from Xiahe, Gannan, Gansu, China
subscribe

Get updates by email

Enter your name and email address, you will receive an email every time any of the following members update their trip.

Close

Log into Facebook

Forgot Password? Register
Close

Register